Foredrag

Instrumentalpædagogiske og musikerfaglige foredrag for musikundervisningsinstitutioner (musik- og kulturskoler, konservatorier, professionsskoler, højskoler, etc.) og symfoniorkestre (professionelle eller amatør).

Instrumentalundervisningen og musikerfagets håndværksmæssige faglighed underbygges ofte af rent subjektive holdninger eller med henvisninger til ´traditionen´. Denne ´taget for givethed´ har domineret musikerfaget og instrumentalundervisningen de sidste ca. 150 år uden, at der er fremført nogen form for nævneværdig kritik. De udbudte foredrag fremfører bl.a. en sådan kritik og viser, at der findes bedre måder at legitimere sin faglighed på. Der udbydes foredrag indenfor emner som er f.eks. mesterlære, ´tavs viden´, instrumentalpædagogisk og musikerfaglig videnskabsteori, professionsetik, musikudøvelsens fænomenologi, talentbegrebet og talentudvikling, musikerfaglig og instrumentalpædagogisk forståelseslære (hermeneutik).

Inden for de fleste professionsområder findes der mere eller mindre almene opfattelser af, hvad de specifikke faglige kompetencer består af og hvorfor de består af det, de gør. Inden for den håndværksmæssige del af instrumentalundervisningen finder vi dog, at en sådan viden generelt refererer til enten subjektive erfaringer eller til ´traditionen´.

I foredraget diskuteres disse ’taget-for-givetheder’ og der argumenteres for, at der findes andre og mere konstruktive måder at forstå, hvad der legitimerer en musikunderviser eller musikers faglige selvforståelse.

Instrumentalundervisningen er gennemgående en mesterlærepraksis. Men hvad skal vi forstå ved en mesterlærepraksis? Hvilke konkrete instrumentalpædagogiske fordele rummer mesterlære-modellen i forhold til andre undervisningsformer?

I foredraget diskuteres bl.a. forholdet mellem solo-undervisning og hold-undervisning med henblik på at klargøre vores forståelse af muligheder og begrænsninger ved mesterlæreundervisningen. Kritiske refleksioner over mesterlæremodellen og dens instrumentalpædagogiske muligheder og problemer giver stof til eftertanke og diskussion vedrørende en række selvfølgeligheder inden for instrumentalundervisningen.

Der refereres ofte indforstået til begrebet om ’tavs viden’ indenfor det instrumentalpædagogiske område. Men ´tavs viden´ er så elastisk et begreb, at det let kan blive en ´sovepude´. Det kan være medvirkende til, at der ikke sker en eksplicit formidling af faktisk instrumentalpædagogisk viden.

Foredraget anskueliggør flere sådanne centrale instrumentalpædagogiske problemstillinger og viser, at der eksisterer en vis form for begrebslig eller vidensmæssig forlegenhed på området. Kritiske og videnskabsteoretiske refleksioner vil kaste nyt lys over og inspirere til nytænkning i forhold til den instrumentalpædagogiske praksis.

Et foredrag om sansning af klang og om, hvilken betydning denne har for vor musikalske oplevelse. Fænomenologiske refleksioner over grundlaget for både vor forståelse og oplevelse af musik.

Foredraget vil på konkret vis anskueliggøre, hvordan forholdet mellem musikkens klanglige og materielle grundlag har været afgørende for udformningen af store og betydelige kompositioner (af f.eks. Beethoven og Berlioz). Herigennem anskueliggøres også forholdet mellem musikkens klanglige stoflighed og den musikalske formning af dette.

I løbet af de sidste år er der etableret såkaldte talentlinjer ved en række musik-og kulturskoler i Danmark, Norge og Sverige. Men, hvad forstår vi ved begrebet ´talent´?

Foredraget byder på videnskabsteoretiske refleksioner over instrumentalfaglige dagligdags selvfølgeligheder og spørger kritisk ind til, hvad vi forstår ved talentudvikling.

Hvad er et musikalsk talent? Hvad består talentets særlige evner i? Hvad er forholdet mellem en højt udviklet instrumental håndværksmæssig kunnen og et musikalsk talent?

Hvad kan eller bør vi forvente af en talentudviklingslinje, MGK (Musikalsk Grund Kursus) eller lignende forløb. Kan talent måles – og er vi overhovedet interesserede i at anskue talentbegrebet inden for målbare rammer?

En kritik af den manglende instrumentalpædagogiske professionsetik ved konservatorier samt musik- og kulturskoler i Skandinavien. En analyse af instrumentalundervisningens etiske udfordringer, dilemmaer og problemstillinger.

De fleste professionsområder har en forholdsvis velartikuleret professionsetik baseret på videnskabsteoretisk forskning ved både universiteter og professionsskoler. Men instrumentalundervisningsområdet har endnu ikke udviklet sin egen fagspecifikke professionsetik. Hvad skyldes dette? Er der en sammenhæng mellem den etiske relation mellem underviser og elev og underviserens følelse af udbrændthed og stress?

Hvad skal der til for at beherske et instrument?

På baggrund af moderne videnskabsteori vil foredraget anskueliggøre, hvordan vi rent forståelsesmæssigt er til stede med vore instrumenter under musikfremførelsen. Indsigt i dette forhold vil for de fleste musikere og musikundervisere kaste nyt lys over spillet og undervisningen.

I foredraget ses nærmere på forholdet mellem den ureflekterede eller umiddelbare og den analytiske eller reflekterende håndtering af vore instrumenter under musikfremførelsen.

Det viser sig desuden, at dette forhold har afgørende betydning for, hvordan instrumentalpædagoger forstår deres undervisning.